 |
Opskrifter
Ørred Orient:
(2 personer)
4 ørredfilet’er
1 mellemstort løg
2 fed hvidløg
1/2 grøn peber
1 dåse flåede tomater
180 g ærter
2 spsk. olie
Salt og peber
Løg, hvidløg og grøn peber skæres
i små stykker og blandes. Tilsæt olie og kog det
ved fuld styrke i 3 min. Tilsæt ærter og flåede
tomater, der er findelt. Krydr efter behag. Kog ved fuld styrke
i 8 min. Hæld blandingen over de 4 ørredfilet’er,
dæk med låg og kog det ved fuld styrke i 3 min.
Lad retten stå i 2 min. før servering. Servér
med ris eller lune flûtes.
|
 |
Ristet Ørredkotelet:
(4 personer)
4 ørredkoteletter á 125 g
(evt. 4x4 små ørredkoteletter)
Smør
125 g mel
5 æg
100 g svampe (champignon, kantareller)
1 løg
3 spsk. grov sennep
2 dl fløde
Salt og peber
Ørredkoteletterne vendes i mel og steges i smør
ca. 3 min. på hver side.
Svampekage:
125 g smør og 2,5 dl vand koges og bages igennem med
125 g mel. Lad det køle af og rør æggene
i. Bland de snittede svampe i dejen, der bages i små
smurte forme ved 180 grader
i ca. 15 min.
Sennepssauce:
Sennep, det finthakkede løg og fløden blandes
og koges til saucen er jævn. Smag til.
Anretning:
Koteletterne anrettes på fad med de to-delte svampekager
ovenpå. Saucen hældes
over og der pyntes med karse eller timiankviste.Servér
med lune flûtes
|
 |